Du har gode muligheder for at se et rådyr. Det er nemlig den mest almindelige hjort, vi har i Danmark.
Rådyret ser mægtig sødt ud. Det har en lang buet hals med et lille hoved på. Ørerne er store, snudespidsen sort – og øjnene er kulsorte. Om sommeren er pelsen rødbrun – om vinteren er den grålig. På fotografiet ovenfor kan du se et rådyr om efteråret.
Bukken (hannen) får en lille opsats. Det kan du læse mere om i afsnittet “Rådyret får lam”.
Rådyret er vores mindste hjort. Det er ikke meget større end en stor hund. Her er en tabel der viser mål og vægt i gennemsnit for rådyr. Skulderhøjden finder man ved at måle, hvor langt der er fra forbenets fod til forbenets skulder.